Science Fiction er et vidunderligt instrument når der skal fortælles en historie. Der er ikke mange film, i hvert tilfælde hvis det skal være med lidt action, der mangler elementer fra Science Fiction lageret, hvad enten de fremstiller handlingen som en fremtidsfilm, eller der bare lige skal tilsættes et stærk element til den mere eller mindre fantastiske historie.

2001: A Space Odyssey by Stanley Kubrick, 1968. © MGM/Photofest.

Den mest interessante anvendelse af genren, er vel når seriøst tænkende hjerner kommer med nogle tanker om hvor virkeligheden er på vej hen, og resultatet bliver film i klassen med 'Rumrejsen år 2001' (2001: A Space Odyssey). Arthur C. Clarke havde også tidligere fremsat interessante tanker, som (1945) anvendelse af satelitter i almindelighed og geostationære satelitter i særdeleshed. Det er i dag den bærende forbindelse til det enorme udbud af TV kanaler vi i dag har mulighed for at modtage - for ikke at tale om al anden kommunikation der også foregår via sattelitterne. Den store succes med filmprojektet skal naturligvis også tilskrives samarbejdet han havde med Stanley Kubricks. De skrev stadig på manuskriptet under indspilningen. Altid i saglig respekt for fysik ogvirkelighed.

Fiction er nok det der fylder mest af varm luft i tilværelsens hverdag - og ikke mindst helligdag. Fiction uden Science er tro, og her er grænserne for ideerne totalt flydende - og bevisets stilling har ingen betydning. Tværtimod, hvis vi tænker på disciplen Thomas, den vantro Thomas. Han ville have bevis, og fik det, står der. Men det er bedre når troen er nok. Står der.
Sådan ville jeg også have skrevet - så er bevisførelsen ligesom unødvendig. Er der alligevel nogle der sætter spørgsmålstegn til udlægningen (eller den der fremlægger den) er det jo altid muligt med sværdets magt. Det plejer at sætte en dæmper på de fleste af tvivlerne.

Carsten Schiøler skriver i sin defination af Science Fiction i sin focusbog "En troværdig forestillingsverden" (ISBN 87-87662-12-4), "...at science fiction ikke nødvendigvis behøver at være sansynlig, men at det er et absolut krav, at sf-fortællingen skal have et mindstemål af troværdighed."

Den biologiske forskning er kommet langt siden Kopierne udkom i 1982 (skrevet 1980).
De fleste har nok hørt om fåret Dolly, som i 1997 var det første (kendte!) klonede dyr. Det er siden blevet fulgt af både mus og ko, men endnu ingen mennesker.

Hvis vi sammenligner med det nærmest liggende emne, reagensglasbørn, har der været en interessant udvikling siden metoden begyndte at blive omtalt. En forespørgselsdebat i folketinget om regler for reagensglasbefrugtning (1. behandling 7/4 1981), hvor ønsket fra forslagsstilleren (Inge Krogh - Kr. Fol.) var at lovfæste nogle etiske retningslinier for forskningen. For en gangs skyld var det muligt at komme forskerne i købet og sætte retningslinier for hvad de måtte. Men Indenrigsminister Henning Rasmussen mente ikke det var nødvendigt: "...Der har heller ikke her i landet endnu været forsøgt at tilbageføre de befrugtede æg til kvinden, fordi de tekniske laboratoriemetoder endnu ikke er tilstrækkelig udviklet. Det er således vigtigt for mig at få fastslået at hele projektet med forsøg med såkaldte reagensglasbørn endnu kun befinder sig på et laboratoriemæssigt forskningsstade her i landet. Også i udlandet er forsøgene kun udviklet i begrænset omfang, og kunstig befrugtning indgår således ikke i noget land som noget, man kan karakterisere som en rutinemæssig behandling af barnløse ægtepar. Der er på denne baggrund ikke et presserende behov for lovgivning på området..."
På dette tidspunkt 1981, var det første reagensglasbarn Louise Brown imidlertid allerede kommet til verden i Storbritanien (25/7 1978). Danmark fik til trods for at forskerne "endnu kun befinder sig på et laboratoriemæssigt forskningsstade" skyndt sig så meget at de også kunne levere i 1983/84. "Rutinemæssig behandling" må vi også kunne sige at efterkomme i dag (2009), hvor hvert 20. barn (3.463) er født efter reagensglasmetoden (befrugtet udenfor livmoderen).

Forskning går hurtig, når først der bliver kastet los. Det gælder både indenfor den biologiske forskning som indenfor rumforskning. Det begynder lige så stille, og når stilheden er lagt bag, er det for sent at lovgive.